Karsten har fødselsdag!!!

Jeg blev i mandag 28 somre og det klæder mig sgu! Nu med job, bopæl i Amsterdam og stadig glad for cola og chips – kan det være bedre? Min fantastastiske fødselsdag – som her faktisk er en underdrivelse – startede allerede søndag, hvor Ann havde givet mig billetter til en koncert med Rufus Wainwright, hvilken forgik i Heineken Music Hall. Dette var en helt sindsyg superb oplevelse, og vi glemmer først sent koncerten, hvor Rufus spillede alle sine hits og samtidigt leverede et både sjovt og funklende show, hvor der ikke blev sparet på noget. Allerede med denne koncert ville min fødselsdag være super!

 

Da vi kom hjem var det over midnat, så jeg kunne langsomt begynde at åbne gaver. Og jeg fik en masse fine gaver og tak til alle, samtidigt vil jeg også gerne takke for alle de fine breve og kort jeg har modtaget i forbindelse med fødselsdagen

På selve min fødselsdag skulle jeg på arbejde og det var egentligt en fin arbejdsdag. Stille og rolig, og alle kollegaerne sagde også høfligt tilykke, hvorefter jeg høfligt sagde tak. Samtidigt fik jeg en del beskeder fra venner og bekendte i Danmark, så det var meget hyggeligt. Da jeg endeligt kom hjem til Jisperveldstraat 575 igen, havde Ann nogle fantastiske overaskelser til mig. Bl.a. havde hun bagt chokolade-brownies og præsenterede dem med lys i, som jeg så skulle puste ud. Det var helt som at være barn igen, og det var dejligt. Til chokoladekagen fik vi mælk og cola og chips, lige efter Karstens smag! Herefter overraskede hun mig med en dejlig gave! En original Gameboy Colour med spillet Mario! YAY! Mega sej gave! Så nu skal jeg købe en masse spil til denne.

 

Efter lidt kagespisning og generel hygning, inviterede Ann mig på sushi-restaurant i nærområdet. Og vi cyklede glade derned, så skete det dog, at min cykel valgte at strejke. Men ja, det kan I jo læse om andetsteds. Men sushien var særdelses velsmagende, og vi gik fra resturanten rigtigt mætte og tilfredse. Alt i alt var min fødselsdag en dejlig dag, og jeg glæder mig allerede til næste gang kalenderen siger 26. november. Så endnu en gang tak til alle og specielt mange tak til Ann, som gjorde dagen helt perfekt!

Dette indlæg blev udgivet i I AMsterdam og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Karsten har fødselsdag!!!

  1. Pingback: Seje kulturoplevelser i Amsterdam | Danes in Amsterdam

  2. Pingback: Super 29-årig fødselsdag i Amsterdam | Danes in Amsterdam

Skriv en kommentar