Mor og fars sidste besøg

I den anden weekend i maj kom mine forældre på deres fjerde og sidste besøg i Amsterdam. De ankom torsdag eftermiddag i en bil ladet med flødeboller, lakridspiber og svensk pølseret.

På deres tidligere besøg (som er beskrevet her, her og her) havde vi både været inde i centrum og set mange af de klassiske turiststeder og været kørt ture udenfor byen. De havde dog endnu ikke set NDSM-værftet, som Karsten og jeg relativt ofte besøger, da det både er ret så hyggeligt og ligger i Noord. Mine forældre og jeg trodsede derfor regnen og fik set værftet samt Cafe Noorderlicht, hvor vi gjorde øl- og kaffepause.

  IMG_3190   IMG_3195

Vi tog efterfølgende færgen til centrum, hvor mine forældre fik købt sig de sidste souvenirs, og hvor vi spiste frokost i det fri langs en af kanalerne i Red Light District. Om aftenen mødtes vi med Karsten på De Biertuin, som ligger i Oost. Karsten og jeg har før været der for at drikke øl og spise verdens bedste kylling. Stedet er lille, hyggeligt og lige i mine forældres ånd: god mad og et stort udbud af forskellige, importerede øl. På vejen hjem kom vi forbi en af de små mini-biler, som der findes i Amsterdam, men som vi faktisk aldrig har nævnt på bloggen før. Bilen, som hedder Canta, må køre omkring 50 km/t. Den må både køre på vejene og cykelstierne, så den er på mange måder en blanding af en knallert og en bil – min mor og far ønsker sig selvfølgelig en til campingbrug.

  IMG_3199   IMG_3200

IMG_3204

Lørdagen startede med morgenmad: en fusion af mor Esthers hjemmebagte boller og brunch a la Ann. Det hele blev selvfølgelig dokumenteret af de to fotografer… Vi tog efterfølgende til Zaandam for at shoppe i Primark. Far og Karsten holdt godt ud, selv om det til sidst var ved at blive lidt kritisk. Da vi kom hjem fra Amsterdam fik vi pakket bilen. Mine forældre havde tilbudt at tage det første flyttelæs med hjem for os, hvilket både vi og nok også Karstens far (Flyttemand Boysen) var ret glade for. Som tak for hjælpen blev de budt på hollandsk ølsmagning med dertilhørende borrel. Mine forældre kørte (forholdsvis) tidligt søndag morgen, så lørdag aftenen slappede vi af og så Melodi Grand Prix, hvor Holland fik en flot 2. plads. Afslutningsvis er der kun at sige: Tak for besøget, mor og far!

  IMG_3206   IMG_3205

  IMG_3207   IMG_3212

IMG_3220

Dette indlæg blev udgivet i I AMsterdam og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s